Indgange til STU uddannelsen LivogJob, Stubbekøbing afdeling
De fleste af de unge, som er i gang med STU uddannelsen LivogJob, har tidligere gået på Stubbekøbing Efterskole i ét eller flere år og det er vores erfaring, at dette giver en god indgang til STU (se Stubbekøbing Efterskoles hjemmeside ved at klikke HER).
Nuværende elever på Stubbekøbing Efterskole vil normalt have fortrinsret til de 10 årlige pladser, men andre er også velkomne til at søge.
Unge der ikke tidligere har gået på Stubbekøbing Efterskole, vil altid skulle i praktik hos os i 1 til 2 uger, før vi kan give tilsagn om en plads.
Bosteder og samarbejdsaftale
STU uddannelsen LivogJob, Stubbekøbing afdeling, er fordelt på 2 bosteder med en indbyrdes afstand på 600 m og med til sammen 30 pladser.
Den største afdeling med 20 pladser er placeret på Hans Egedesvej 5 i Stubbekøbing og er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under: CVR-nr. 32 97 89 91.
Den mindste afdeling med 10 pladser er placeret på Stubbekøbing Efterskole, Gl. Landevej 27 B som en accessorisk virksomhed til efterskolen. I Erhvervs-og Selskabsstyrelsen er Stubbekøbing Efterskole registeret under: CVR-nr. 21 49 30 31.
Det er vores pædagogiske tanke, at de unge, der har mest brug for et værnet miljø, bor på Stubbekøbing Efterskole, indtil de på et tidspunkt i forløbet sluses over på Hans Egedesvej Dette vil normalt kunne ske efter afslutningen af det første STU år.
Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Hans Egedesvej, Stubbekøbing Efterskole og LivogJob fonden. Se samarbejdsaftalen HER.
Tilgængelighed
På Hans Egedesvej er der elevator og 3 værelser til fysisk handicappede med alle tænkelige hjælpemidler.
![]() |

